Fodbold gør lykke i Kenya

Fodbolde fra Herlev gør lykke i Kenya

Omtanke, solidt netværksarbejde og genbrug lokalt kan også føre til værdi for udsatte børn i andre lande. Røde Kors i Herlev modtager derfor meget gerne mere sportsudstyr.

En ganske almindelig torsdag i slutningen af april 2014 skulle håndværkere renovere skure et sted i Herlev. Da de åbnede skurene opdagede de en blanding af ca. 100 nye og brugte fodbolde. Der var

ikke noget sted at spørge og de anede ikke hvad de skulle stille op med boldene, så derfor fulgte de deres første indfald og ringede til formanden for den lokale Røde Kors afdeling Jimmy Gørtz.
Jimmy mente straks, at boldene naturligvis skulle reddes fra at blive kørt på genbrugspladsen. Han havde nemlig tidligere hørt sin ven Carsten Willersted, der er bestyrelsesmedlem i Periamma, udtrykke ønske om hjælp til indsamling af fodboldudstyr.
En halv time efter håndværkerne havde lagt røret, så stod de på Jimmys privatadresse med fodboldene. Han havde ikke lige set for sig, hvor meget 100 fodbolde fyldte, men det kom til at stå lysende klart, da de blev proppet ind i haveskuret.
Skærmbillede 2016-05-08 kl. 13.53.08Den 1. maj 2014 blev boldene hentet af Periammas projektdirektør Søren Bang Nielsen og proppet ind i hans bil. Det blev til i alt 25 kg bolde uden luft fordelt i to store sække, der kom med som Carsten og Sørens bagage på flyet til Kenya.

Vel ankomne til Kenya gik Carsten fuld af gåpåmod i gang med at pumpe boldene op med en håndpumpe. Han måtte dog give op efter 6 bolde. Det var for hårdt. I stedet fandt de et lokalt autoværksted som hjalp med oppumpningen.

Boldene gør nu lykke på 4 skoler i henholdsvis Embogong, Kabarbesi, Oterit og Sintaan, som er landsbyer beliggende uden for Nakuru i den fattigste del af Kenya, ca. 4 timers kørsel nordvest for Nairobi. De børn, som har fået mulighed for at spille fodbold, kommer fra skolernes lokalområde.

Periamma er en NGO, der fokuserer på udvikling via samarbejder med virksomheder om meningsfulde CSR-projekter, som er designet til at skabe vækst og udvikling for alle involverede.

De driver blandt andet skoler i Kenya, Uganda og Indien.

Børn i Kenya går i skole for familiens skyld i håbet om, at der er en som klarer sig godt og dermed kan forsørge familien. Det at kunne spille fodbold har en kæmpe værdi for børnene. Dels fordi det giver dem et frikvarter fra deres familiemæssige pligter, og dels fordi det er med til at forebygge, at de bliver trukket ind i nogle af landets militsgrupper og ender som børnesoldater.

Skærmbillede 2016-05-08 kl. 13.54.36

På skolen i Kabarbesi blev der arrangeret en fodboldkamp mellem to af skolens hold med de nyerhvervede bolde.

Det blev vist uafgjort ud fra billedet at dømme 

 Håbet for fremtiden er, at Røde Kors i Herlev får Nakuru som venskabsby. Vi vil gerne hjælpe børnene på de 4 skoler yderligere ved at indsamle sportsudstyr såsom trøjer, bukser, fodboldstøvler mv.

Kender du til overskud af den type udstyr – det være sig nyt som brugt – så hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte Jimmy Gørtz på telefon 8173 8913 eller email jimmy.gortz@gmail.com.