Lektiehjælp

Lektiehjælpen i Herlev er for alle med behov – men især for tosprogede
Lektiecaféens formål er at sikre, at alle – også tosprogede – børn og unge får mulighed for at klare sig godt i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Det kan fx være relevant, hvis forældrene mangler danskkundskaber og derfor har svært ved at hjælpe med lektierne i hjemmet.

Lektiehjælperne sidder klar hver tirsdag og torsdag på:
Herlev Bibliotek kl. 14.45 – 17.00


Biblioteket Kilden på Kildegårdskolen Vest kl. 14.00 – 17.00

Lektiecaféen er lukket i skoleferierne.

Vi prøver at hjælpe med lektierne i alle de almindelig fag i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Vi har skabt nogle hyggelige rammer, hvor børn og unge har det rart, hvor der er plads til at få en snak med en voksen og ro til at lave lektier.

Lektierne bliver ikke lavet for dig, men vi hjælper gerne alle børn og unge med at komme i gang og med at forstå opgaverne. Vi støtter dig, så skolearbejdet ikke behøver at være hårdt eller uoverskueligt.

Kom og vær med. Du skal ikke tilmelde dig, men bare komme ind på biblioteket med dine lektier og skoletaske, så kigger vi på det sammen. Har du en bærbar computer så kan du selvfølgelig også tage den med.

Er du forælder til et barn som har brug for støtte til skolearbejdet? Så kom ned på dit bibliotek – læs evt. om Lektiecaféen på Herlev Biblioteks hjemmeside.

Har du selv tid og lyst til at blive lektiehjælper? Så ring eller skriv til vores aktivitetsleder via menuen til højre

%d bloggers like this: