Nørklerne

Hvis du vil være frivillig hos nørklerne, donere garn eller vide mere, kan du kontakte:
Stig Bergmann (kontaktperson) via menuen til højre

Nørklegruppen mødes hver mandag kl. 10:00 – 12:00 i Røde Kors Butikken på Bangs Torv for at strikke og sy børnetøj til katastrofepakker.

Nørklegruppen i Herlev består for øjeblikket af 10 strikke- og syglade damer. Nogle arbejder hjemme og andre mødes hver mandag formiddag i butikken 2 timer for at strikke tøj og tæpper til børn efter opskrifter, der følger Røde Kors` nørkleprogram. Incitamentet til at melde sig som nørkler er at omdanne materialer til brugbart tøj, så børn, der lider nød, kan få tøj på kroppen og holde varmen.

Både garn og stoffer modtager vi gennem Røde Kors-butikken. Alt garn stort og småt modtager vi, og vi forsøger at bruge alt, der egner sig, til vores produkter.

Vi sørger for at vores produktion et par gange om året sendes til Røde Kors’ samlecentral i Jylland, hvor det bliver sorteret og bundtet til forsendelse til udvalgte destinationer i udlandet.

%d bloggers like this: